I vores vuggestuegrupper er der mellem 10 og 13 børn i alderen 7 måneder til 2,5 år til tre faste ansatte. Det som kendetegner børnene hos i denne aldersgruppe er, at de har brug for tryghed og motoriske og sproglige udfordringer

Vi prioriterer højt, at børnene falder godt til i dette nye miljø, før vi giver dem nye udfordringer.

I vuggestuerne lægger vi megen vægt på, at der er ro omkring det enkelte barn, og døren til rummet vil derfor ofte være lukket.

Hver dag udfordres børnene med forskellige sanglege og motoriske udfoldelser.

I takt med børnene bliver ældre, deltager de sammen med de øvrige omkring udelivet, sanglege og andre aktiviteter.

Vuggestueperioden er en af de vigtigste perioder i et barns liv. Barnet gennemgår en utrolig stor udvikling i vuggestue tiden. Fra at være ret så hjælpeløse bliver de ret kompetente børn, som kan sætte ord på sig selv. Har kendskab til sociale spilleregler, bliver motoriske uafhængig og i høj grad selvhjulpen.

Det er i denne periode, at børnene får deres første og grundlæggende erfaring med at lære noget nyt, og derfor finder vi også det pædagogiske læringsmiljø utroligt vigtigt.

I mellemgrupperne er der mellem 14 og 17 børn i gruppen til tre voksne. Tallet varierer hele tiden afhængigt af børnenes alderssammensætning. Langt de fleste børn i gruppen er nogen, som har gået i vuggestuen hele tiden, men vi modtager også enkelte børn fra dagplejen og vuggestuer.

Mellemgrupperne arbejder sammen med vuggestuerne om at få en fornemmelse for, hvornår det enkelte barn inden det rykkes, og selve flytningen fra en gruppe til en anden.

For de fleste børn gælder, at de selv flytter grupper, inden vi siger, at nu sker rykket. Børnene oplever, at der sker "mere" i denne gruppe. Musikken er lidt højere, bilerne larmer lidt mere, der er flere spændende legemuligheder, og der er flere børn at kigge på og efterligne.

I mellemgrupperne udvikles sproget meget, hvilket understøttes af de voksne med megen læsning, rim og remser og andre lege. Børnene bruger sproget sammen med andre børn, og langsomt kommer de i gang med rollelegen som aktive med-legere.

Det er også i denne aldersgruppe, at de fleste holder op med at gå med ble. De ser andre gå på wc og bliver selv nysgerrige. Vi presser ikke på, men giver gerne børnene et skub til at komme af med bleen.

Når der spises, er børnene i højere grad medaktører omkring at dække bord, sende ting rundt til hinanden, selv øse alt op, hente vand i køkkenet osv. Stadig skal vi hjælpe de fleste med at huske at vaske hænder, inden der spises, rutiner som oftest er på plads, inden barnet bliver børnehavebarn.

I mellemgrupperne sover de fleste børn stadig i en lang periode efter start. Efterhånden stopper middagsluren med at være en daglig foreteelse. Nogle børn sover en gang om ugen og andre fem. Mange slutter af med at hvile på en sofa, inden de er helt færdige med at trænge til en lur.

Af og påklædning er også noget, der bruges megen tid på i denne aldersgruppe. I starten hjælpes barn og voksen meget, men efterhånden klarer de fleste selv at klæde sig af og på.

Vi stiller større og større krav til barnets egen deltagelse. Ligesom de selv skal hænge tøj på plads, selv finde sutsko eller strømper, som er forlagt, selv skulle kunne gå på toilettet, så forventer vi også, at de selv tager initiativ til at gå i gang med at lege, selv vinke farvel om morgenen for til sidst selv at finde vej til børnehaven.

Kort kan mellemgruppen beskrives som en gruppe, der er til de børn som er for store til at gå i vuggestue og for små til at gå i rigtig børnehave.

Barnet rykker videre til børnehavegruppen, når personalet skønner, at det skal ske. Der vil altid blive skelet til det enkelte barn og ikke til alderen. For de fleste gælder, at de selv begynder at rykke, fordi udfordringerne bliver for små, men i enkelte tilfælde vil vi blive nødt til at lave rykket før, da vi skal have nye børn ind i vuggestuen, og fordi vi ikke vil have, at mellemgrupperne skal blive for store, da de så mister sin kvalitet.

Børnehavegrupperne er for de ældste børn i Grønnevang. I grupperne er der mellem 24 og 38 børn til 4 voksne.

Gruppen består som regel af tre mindre grupper i gruppen. De små, som lige er kommet fra mellemgrupperne, midtergruppen, dem som har gået et stykke tid i børnehaven og endelig de ældste, som er dem, som skal i skole næste gang.

Det, som kendetegner denne gruppe, er legen. Børnenes primære beskæftigelse er at være sammen med andre ligesindede og gå afsides for at fordybe sig i legens univers.

Og når de ikke leger, er de utrolige nysgerrige på at tilegne sig alle mulige færdigheder. Det er sjældent, at opleve et børnehavebarn på sidelinjen, der observerer de andre, de vil selv deltage.

Jo ældre børnene bliver, er de mere og mere nysgerrige på de store spørgsmål i livet, og på hvad de voksne kan bruges til, og til hvem de kan gå for at få succesoplevelser. De ved præcis, hvilken voksen de skal trække på i forskellige situationer.

De voksnes rolle bliver meget i denne gruppe at sørge for, at der er nogle udfordrende rammer, og at der er materialer til rådighed, som de kan eksperimentere med. De voksne bliver en slags "konsulenter", som børnene kan trække på, og som sætter nogle nye ting i gang, som kan inspirere børnene.

Kravene og forventningerne til børnene bliver også gradvist udvidet. I børnehaverne tager man selv tøj af og på, husker selv sutskoene, rydder op efter sig, lukker for vandet, når man har brugt det. Børnene bliver opfordret til selv at tænke og handle i stedet for at fortælle dem, hvad de skal gøre i en given situation. F.eks. hvis to børn er uenige, beder vi dem ikke om at stoppe, men går i dialog med dem om, hvad som hændte, og hvad de kunne have gjort anderledes.

Som i de andre grupper er der nogle rammer, regler, rytmer, som skal overholdes. Disse er kendt af alle børn og voksne, men måske usynlige for jer som forældre. F.eks. ved alle, at alle skal ud hver dag, det behøver bare ikke at være på det samme tidspunkt. Dog er rytmen som regel den, at de fleste er ude lige efter middag, børn som voksne, mens nogle få er inde, fordi de har været ude om formiddagen.

I børnehaverne dannes mange varme venskaber. Børnene savner hinanden, når bedste vennen holder fri. Det er også nu, at de begynder at gå med hinanden hjem og lege og mødes i weekenderne. Personalet er gerne behjælpelig med disse arrangementer, da vi synes de er vigtige.

Da børnehavegrupperne er meget store, er det sjældent, at alle bliver inviteret til hjemmefødselsdag, men vi kommer gerne med enten drengegruppen eller pigegruppen – eller den gruppe børn, der matcher fødselsdagsbarnet. Vi er lydhør overfor fødselsdagsbarnets og forældrenes ønsker. Det er dog personalet, der i sidste ende sammensætter den gruppe, der skal med til fødselsdag.

Udsatte børn

I hele Grønnevang Børnehus vil vi altid tage udgangspunkt i det enkelte barn. Det betyder også, at er et barn udsat, i vanskeligheder, har særlige behov af større eller mindre karakter, agerer vi professionelt ved i første omgang at tage kontakt til barnets forældre og dernæst relevante fagfolk.

Fortolkningen af udsatte børn er bred, kan også defineres som børn med særlige behov.  Her kan der tænkes på børn med anden etnisk baggrund, og som ikke taler dansk i hjemmet, men der kan også tænkes på børn med handicaps, familier i vanskeligheder, børn som tilbringer megen tid uden den ene eller begge forældre, børn som afviger meget i dets udvikling i forhold til jævnaldrene, børn der af den ene eller anden årsag ikke trives, listen kunne blive meget lang.

Men for de børn, som for alle børn, i Grønnevang gælder, at det eneste retfærdige er, at møde børnene forskelligt.

Barnet, som har brug for ekstra sprogstimulering, får det. Børn med handicaps vil ofte have en handleplan, som følges. Børn, der tilbringer megen tid i institutionerne, har måske mere brug for et skød eller en håndsrækning og får det. Barnet, hvis forældre skilles, kan være sårbart i en periode, hvor vi må drage ekstra omsorg, hvilket vi gør. Børn, som afviger i deres udvikling, eller som ikke trives, vil der blive taget individuelt hånd om.

Vi er af den holdning, at børn i vanskeligheder, børn med særlige behov, ofte klares mellem forældre og pædagoger ved, at vi sammen sætter nogle mål for en indsats, hvor alle bidrager med handlinger til gavn for barnet, og at det sker i en tillidsfuld løbende dialog, gennem samtaler, hvor vi evaluerer og sætter nye mål.

Viser det sig herefter, at barnet ikke ændrer adfærd eller ikke er modtagelig for den pædagogiske indsats, at det ikke lykkes for os finde nye handlemuligheder over for barnet, vil vi søge supervision med henblik på, at vi i personalegruppen får nye indfaldsvinkler til at hjælpe barnet i vanskeligheder. Det kan være talepædagog, psykolog, sundhedsplejerske eller familierådgiver. Nogle gange er det relevant, at flere fagfolk er draget ind.