Alle har ret til at have indflydelse på eget liv under hensyntagen til andre og de ting som omgiver os

Et omdrejningspunkt for al aktivitet.

Børnene skal have mulighed for at lege og lære hver dag

Vi synes, at barnets vigtigste gøremål er at lege. Vi tror, at der er i legen sker en stor læring.

Når barnet leger, udvikler det en masse færdigheder, som det får brug for på senere tidspunkter i livet.  Og at det foregår på tværs af alle grupper, aldre og køn er kun en fordel, idet børnene er fremragende læremestre for hinanden.

Det helt lille barn leger med sine tæer, sin pludren, undersøger alt med sin mund og tilegner sig en stor viden om, hvordan alting føles, smager, vejer osv.

Det lidt ældre barn begynder at lege med ting, som omgiver det, efterligner andre børn og voksnes handlinger, det leger, medens det udvikler sin egen selvstændighed og tilegner sig viden om livets spilleregler og den verden, som omgiver det.

For de små børnehavebørn gælder det, at de bruger deres fantasi til at skabe den verden, der omgiver dem. I legen øver barnet en masse færdigheder. Dels leger de den voksnes verden og prøver at få styr på den, men de bruger også legen til at øve sig i at være sociale, løse konflikter og igen til at finde ud af egen formåen.

For det store børnehavebarn er regel lege de vigtigste. Børnene vil gerne spille spil og lave ”rigtige” ting. De er meget videbegærlige og undersøgende på faktiske forhold. Børnene kan nu en hel masse ting selv.

Vi sørger for inspiration, input, rum, miljø og støtte for legen og læringen og derfor har vi også strukturerede planlagte aktiviteter som understøtter vores læreplan.

Børnene skal hver dag motorisk og sansemæssigt udfordres

Vi prioriterer hver dag, at alle børn bliver motorisk og sansemæssigt udfordret. Det er vigtigt med en god motorik for at på sigt at kunne lære i skolen og det videre liv. Den læring får det rigtig svært, hvis man ikke har en god motorik med i rygsækken, når man forlader Børnehuset.

Læringen begynder allerede, når det lille barn ligger i mors mave, og vi er klar til styrke motorikken, når vi siger velkommen i vuggestuen. Vi gør det ved at sætte aktiviteter/lege i gang, være meget ude i naturen, skabe en motorisk udfordrende indretning. Vi prøver at skabe mulighed for, at alle børn får løbet, hoppet, kravlet, balanceret og få vendt op og ned på deres krop, som er altafgørende for en god motorik. Børnene skal dagligt udfordres på deres motorik, til de er skoleklar. De lege, de ældre børn leger, er med flere og flere regler, og det kan være en fordel at kunne tænke taktisk også, men legene skal fortsat styrke børnenes krydsbevægelse og lægge op til, at der bliver roteret på alle måder af kroppens akse.

Vi styrker og udfordrer også børnene i deres selvhjulpenhed; tøj af og på, selv øse mad og drikke op, kravle op på puslebordet og selv hænge flyverdragten op. Vi gør også børnene opmærksom på hinandens kropssprog og mimik og sætter ord på det, de ser.

Udelivet er en naturlig del af vores hverdag

Vi er af den opfattelse, at børnenes forhold til naturen, årstidernes skiften styrkes ved, at de dagligt kommer ud og er i kontakt med den.

Næsten alle børn kommer ud hver dag. Det kan være i en barnevogn, på legepladsen, som det kan være på ture.

Udenfor er der mulighed for at agere anderledes end inde. Der er højere til loftet og mere plads til den vilde leg. Børnene gives nogle andre motoriske og sanselige oplevelser.

Børnene skal have kendskab til nærmiljøet

Ved at gå ture omkring institutionerne er vi med til at børnene lærer nærmiljøet at kende. Det kan være på ture til hinanden, til skoven, søen, til andre institutioner, til skolen, rideskolen, og hvad der i øvrigt ligger omkring os.

Vi går på rigtig mange fødselsdage hjemme hos børnene, som for de flestes vedkommende er lige omkring institutionen. De oplever, hvor hinanden bor, hvem der bor tæt på hinanden, hvem som bor i hus og hvem som bor i lejlighed. De får mulighed for at opleve, at verden, Hillerød, kan se meget forskellig ud og kan byde på mange muligheder.

Vi har forventninger til hinanden

Vi har alle forventninger til hinanden. Voksne til voksne, voksne til børn, børn til voksne og børn til børn. Og vi har som oftest forventninger til at forventninger indfries.

Forventningerne er med til, at de normer og spilleregler vi har, bliver overholdt og hvis de ikke gør, må vi undre os over, hvorfor de ikke gør det og måske revidere forventningerne eller forsøge på anden måde at få dem indfriet.

Eksempler:

Forventningerne stiger til børnene i takt med alderen. For det lille barn gælder, at vi ikke kan forvente, at det selv kan klæde sig på, hvor det vil være en klar forventning til skolebarnet.

  • Vi forventer, at alle rydder op efter sig selv, når vi har spist (aldersbetinget)

    Vi forventer, at man er en god kammerat

    Vi forventer, at al samtale foregår på en respektfuld måde

    Vi forventer, at der passes på vores ting og på hinanden

    Vi forventer, at aftaler overholdes

Traditioner

Vi følger de traditioner, som ligger i årets gang, at vi holder jul, fastelavn, påske, sommerferie osv., og vi har nogle traditioner, som er vores egne i hver afdeling. F.eks.:

  • Afdelingens fødselsdagsfest

    Julefrokost med børnene, hvor alle opfordres til at tage pænt tøj på.

    Har skolegrupper

    Luciaoptog

Når vi vælger at have nogle traditioner, er det fordi vi tror, det er godt at have noget at se frem til, noget at glæde sig til, og fordi det er dét, som betyder noget for os i vores fællesskab. Vi vokser sammen, vi husker sammen, og vi glæder os sammen. Det hele ville ikke være det samme, hvis ikke det lige præcis var det barn eller den voksne, som deltog i en begivenhed.

Ud over den form for traditioner vil vi også gerne lære børnene de traditionslege, vi selv legede som børn. Dette fordi det også er med til at binde vores kultur sammen fra generation til generation. Mange sange og lege går tabt, hvis vi ikke lærer børnene dem at kende og gør dem til en kulturarv, som vil gå fra den ene gruppe børn til den næste.,

De lege vi tænker på er bl.a.: ”Jeg gik mig over sø og land”, ”Så går vi rundt om en enebærbusk”, ”Alle mine kyllinger kom hjem”, ”Tornerose”, ”Bro Bro Brille”, hoppe i hinkeruder, hoppe i elastik, klappelege, cowboys og indianere og mange, mange flere.

Miljøbevidsthed

I Grønnevang Børnehus er vi miljøbevidste.

 75 % af vores mad er tilberedt med økologiske råvarer.

Vi er miljøbevidste i de indkøb, vi gør, søger at få Svanemærkede varer etc. Vi har energipærer sat op, hvor det er muligt.

Vi gør børnene opmærksomme på at slukke lyset, når et rum forlades, lukke for vandet, når vi har vasket hænder osv..

De er f.eks. med til at rydde affald op udenfor, og vi lærer dem at værne om naturen.

Vi er opmærksomme på, hvad legetøj indeholder at stoffer, ligesom vi gør forældregruppen opmærksomme på indholdet i cremer, regntøj etc.

Opsyn

Det er meget svært at have faste regler, som vil beskytte alle børn mod uheld, for det nogle børn kan klare, kan andre ikke. Børnene er på forskellige udviklingsniveauer, også når vi snakker om en gruppe, som har samme alder. Nogle treårige kan sagtens klare ikke at være sammen med en voksen hele tiden, og andre har meget brug for, at der er voksne tæt omkring dem.

En regel, som gælder for alle uanset alder, er, at man ikke må være til fare for sig selv og andre.

Vi vil altid vurdere den konkrete situation og spørge os selv, om det er forsvarligt, at to børn er alene ude, om det er den rigtige børnesammensætning, der er ude nu og så videre. I den vurdering ligger også den viden, vi har om børn, børnegrupper og børneopdragelse. Dels via vores uddannelse og dels fra det erfaringsgrundlag, som vi får gennem mange års arbejde med børn.

Når vi vælger at lade børnene lege uden voksenopsyn, ude som inde, er der mange årsager hertil. Den vigtigste årsag er, at børnene får lov til at udvikle sig som selvstændige individer, der tager ansvar for sig selv og egne handlinger. Hvis der hele tiden er nogle voksne, som klarer alting for barnet, lærer barnet ikke sine egne grænser at kende og dermed heller ikke egen formåen. Når børnene er alene uden voksne, udvikler de også en ansvarsfølelse for hinanden, noget de kan have stor glæde af, når de f.eks. kommer i skole. De lærer at klare konflikter, lærer at tage hensyn til hinanden, og deres lege bliver også mere fantasifulde og grænseoverskridende, hvis ikke der hele tiden er voksne, som våger over dem, men som kun kommer forbi indimellem for at konstatere, at alt er i orden.

Det der er meget vigtigt, og det, som vi bruger megen tid på, er at give børnene den tryghed, at de altid ved, hvor de kan finde en voksen

Hvis vi ønsker, at børnene skal være selvhjulpne og lære at tage ansvar og passe på sig selv, så er der forskellige veje at nå dertil. For nogle børn gælder ét og for andre børn noget andet.

Vi vil hele tiden søge at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, og det er også på den måde, vi lærer de enkelte børn at kende og finde ind til lige præcis dét barns personlighed med stærke og svage sider.

Når vi er på tur med børnene, vil det igen være afhængig af børnenes alder og kunnen, som er afgørende for, hvor mange børn en voksen klan gå alene med. To ting skal være opfyldt – den voksne skal være tryg, og der medbringes mobiltelefon.

Vi vil have en ustresset hverdag

I Grønnevang Børnehus hænger vi os ikke i klokken, vi vil spise, når vi er sultne, lege når vi har lyst, og sove når vi trænger – det er specielt gældende for det lille barn at få tilfredsstillet dets behov, når behovet opstår, og ikke fordi klokken indikerer det.

I institutionens åbningstid er vores holdning, at der kan ske noget i hele tidsrummet.  Der er ikke noget, vi skal nå til bestemte tidspunkter og med den indstilling, behøver vi som voksne ikke at sige til barnet eller hinanden, at vi ikke har tid.

En ting, som er rimeligt fast på klokkeslæt, er madlavningen. Fra kl. 11.00 kan alle få mad, hvis man er sulten og klar, færdig med en given aktivitet, og ellers kan man spise inden for den næste times tid.

 

Vi tror på, at vi selv og børnene bliver mindre stressede ved at arbejde og have det på den måde.

Eksempler på hvad som også hjælper til, at vi får en ikke stresset hverdag:

  • At personalet planlægger og strukturerer deres tid, så alle ved hvad den enkelte gør
  • At vi i god tid kender til fremmøde – både på den enkelte dag – men også i ferier
  • At vi forældre og personaler – er opmærksomme på unødig støj
  • At forventninger forældre og personale imellem er afstemt
  • At børnene medbringer skiftetøj og udetøj til årstiden