Grønnevang Børnehus
 

Vision og værdier

Visionen for Grønnevang Børnehus skal betragtes som vores ”ledestjerne” – den vej vi ønsker at gå – det vi vil opnå indenfor de næste år.

Grønnevang Børnehus er en bæredygtig og attraktiv daginstitution, som huser alle områdets børn og som skaber plads til tilflyttere og andre interesserede.

Vi vælger at se muligheder og finde løsninger på hverdagens udfordringer.

Der er tid og overskud til fordybelse, spændende ting, gode lege, gode tilbud, alle er aktive og med fremme i den pædagogiske udvikling. Hverdagen med børnene er præget at trygge relationer og samspil mellem børn og voksne. Og børn og børn i mellem.

Der stor trivsel og glæde blandt børn, forældre og ansatte.  En trivsel som har sit udspring engagement, overskud, humor og glæde.

Personalet har en høj faglighed, der er størst mulig tryghed i ansættelsen og optimal udnyttelse af alle ressourcer.

Vi udlever vores værdier – og vi gør det i respekt for og anerkendelse af, at vi alle er forskellige.

Vi er et forbillede for andre institutioner.  

Bæredygtig forstår vi som, at vi arbejder efter og tilstræber at finde de løsninger for driften, som tilgodeser de enkelte afdelinger/børnegrupper bedst muligt på et givent tidspunkt. Det være sig pædagogisk, økonomisk, ledelsesmæssigt og fagligt.

F.eks. ved at vi er fleksible på vores normering, så længe det er i overensstemmelse med lovgivning, gældende regler og ikke til gene for andre. Vi kan tage flere børn ind, end vi er normeret til, hvis det er i familiers eller kommunens interesse. At vi afvikler sommerferie sammen, hvilket er lig med flere ressourcer på andre tidspunkter af året. Hvilket igen kan være med til at fremtidssikre os i kommende kapacitetstilpasninger. Bæredygtighed skal også ses i forhold til pædagogiske handlemuligheder og børnenes muligheder for at indgå i samspil med jævnaldrene.

Værdigrundlag

Værdierne skal afspejle hvordan vi gerne vil være sammen på vores vej til målene og fortolkningen af værdierne, er måden vi gør det på – som kan være forskellig fra afdeling til afdeling – og forskellig medarbejderne imellem.

Værdierne skal vi bruge til at afstemme vores praksis – og til at reflektere over praksis – hos os selv og hos hinanden!

Vi siger:

  • at vi er mangfoldige, inkluderende, respektfulde og anerkendende i vores tilgang til andre mennesker
  • at vi udviser tillid, interesse, tid, omsorg og empati
  • at vi ser muligheder
  • at vi har ret til ret til at være forskellige